Babypaabudget.dk

indendørs legeland københavn

Indendørs Legeland i København og Sjælland

Indendørs legeland er en temmelig kærkommen ‘attraktion’ i vores familie, når vejret viser sit ublide ansigt. Vi har – so far – kun gæstet to af slagsen (til gengæld en masse gange), og søger afveksling, hvorfor jeg har undersøgt markedet for sjællandske legeland.

Inden jeg gik i gang med at skrive dette indlæg, troede jeg, at samtlige indendørs legeland på Sjælland kunne tælles på bare én hånd. Men tilsyneladende er disse legeland poppet op overalt, og min overraskelse var derfor stor, da jeg erfarede, at legeland på Sjælland tæller hele 10.

Nedefor har jeg (i alfabetisk rækkefølge) listet alle de indendørs legeland, jeg har kunnet støve op på Sjælland. Du er naturligvis meget velkommen til at efterlade en kommentar, hvis du kender til andre:

boernenes-eventyrfabrik-i-kokkedal

Børnenes Eventyrfabrik i Kokkedal

Hvad

Børnenes Eventyrfabrik i Kokkedal er et indendørs legeland, hvis omgivelser er inspireret af junglen. Her finder I klatretårne, hængebroer, krybegange, kæmpe bolde, rutsjebaner, boldrum, trampoliner, en hoppeborg samt et babyområde.

Hvor

Industripark 11

2980 Kokkedal

Hvornår

Søndag-torsdag: 10-19

Fredag og lørdag + skoleferier: 10-20

Juleaften 10-14 & 31/12 10-17

Hvor meget

Voksne: Gratis

0 år: Gratis

1 år: 70 kr.

2-17 år: 135 kr.

 

Capella Play i Field’s i København

Hvad

Capella Play i Field’s  er et mindre legeland beliggende på shoppingcenterets øverste etage. Her er der plads til, at de helt små kan boltre sig i et særskilt område, mens de større børn kan udfordres med klatretårne, rutsjebaner og på flere krævende legeområder.

Hvor

Arne Jacobsens Allé 12

2300 København S.

Hvornår

Mandag-Fredag & Søndag: 10-20

Lørdag: 9-20

Helligdage: 10-18

Hvor meget

Capella Play har mange forskellige priser, se her

 

Dinos Legeland i Ishøj

dinos-legeland-i-ishoej

Hvad

Dinos Legeland i Ishøj bliver dine børn taget 65 millioner år tilbage i tiden. For hele legestrukturen ligger i mellem og omgivet af forhistoriens kæmpeskabninger, de store dinosauere. I legelandet er der et specielt indrettet område til de mindste børn med trampoliner, kæmpe LEGO-klodser, cykelbaner, boldhav og meget mere. De større børn kan udforderes i et 5-etagers klatrestativ, i Danmarks højeste klatrevulkan med en 5 meter høj rutsjebane, på helårs kælebakken, i alskens slags rutsjebaner, på sjove trampoliner og mege mere.

Hvor

Industribuen 7 C

2635 Ishøj

Hvornår

Åben alle dage året rundt, undtagen juleaften, nytårsaften og 1. januar.

Mandag til fredag fra 10-18

Lørdag og søndag fra 09.30-18

Hvor meget

Voksne: Gratis

Børn under 1 år: Gratis

1 år: 69 kr.

2-16 år: 129 kr.

 

Grøndal Centerets Mini-legeland

Læs om det lille legeland her

 

Legejunglen i Køge

Hvad

Legejunglen i Køge er én af de tre Legejungler, der findes på Sjælland (se nedenfor). I Legejunglen i Køge kan børnene boltre sig på 1500 m2, hvor der blandt andet findes stort sikkert legestativ med bølge- og rørrutschebaner, rutschebaner og hoppeborge, boldhav, fodboldbane, billard/poolbord, Airhockey, Nintendo Wii, og et særskilt legeområde forbeholdt små børn.

Hvor

Tigervej 14

4600 Køge

Hvornår

Onsdag-søndag fra 10-18

(også åben mandag og tirsdag, når skolerne holder ferielukket)

Hvor meget

Hverdage, børn: 100 kr.

Weekend + skolefridage, børn: 125 kr.

Voksne: Gratis

 

Legejunglen i Slagelse

Hvad

Legejunglen i Slagelse er et kæmpe indendørs legeland på 4000 m2 (planen er, at det skal udvides til 7200 m2). Her er der masser af aktiviteter for store og små, og der i blandt kan nævnes: Trampoliner og rutsjebaner højt til vejrs, et piratskib med et boldkanonområde, vulkaner og et 350 m2 legeområde for de mindste.

Hvor

Trafikcenter Allé 12 B

4200 Slagelse

Hvornår

Onsdag-søndag fra 10-18

(også åben mandag og tirsdag, når skolerne holder ferielukket)

Hvor meget

Hverdage, børn: 100 kr.

Weekend + skolefridage, børn: 125 kr.

Voksne: Gratis

 

Legejunglen i Slangerup

Hvad

I Legejunglen i Slangerup kan børnene slå sig løs på 3500 m2, hvor der blandt andet findes en 4 meter høj Tigerrutsjebane, Danmarks stejleste vandrutsjebane, hvor man ikke bliver våd, en høj vulkan med ufarligt “lava”, trampoliner, en “kælkebakke” og mange flere ting.

Hvor

Københavnsvej 19

3550 Slangerup

Hvornår

Onsdag-søndag fra 10-18

(også åben mandag og tirsdag, når skolerne holder ferielukket)

Hvor meget

Hverdage, børn: 100 kr.

Weekend + skolefridage, børn: 125 kr.

Voksne: Gratis

 

Leo’s Legeland i Herlev

Hvad

Leo’s Legeland i Herlev ligger i det nye butikscenter BIG, lige ved Herlev station. I legelandet er der plads til både store og små, ligesom der er rigelig siddepladser til voksne. Af attraktioner finder du bl.a. et babyområde, Edderkoppespind, megabolde, mange sjove rutsjebaner, boldhav, piratskib, tuneller og meget mere.

Hvor

Herlev Hovedgade 31, 2730 Herlev

Hvornår

Åben alle dage fra 10-19. I julen og nytåret er der dog visse undtagelser se her

Hvor meget

Voksne: Gratis

0-1 år: Gratis

1 år: 70 kr.

2-17 år: 145 kr.

 

Næstved Legeland

Hvad

I Næstved Legeland er der masser af forlystelser, som blandt andet tæller hoppeborge, rutsjebaner, klatrestativer, sumobrydning, bordfodbold mm, ligesom der også er et område, hvor de små børn kan lege i boldbad, med mega LEGO klodser, med hoppedyr, i mini- karrusseller og andet.

Hvor

Transportbuen 6

4700 Næstved

Hvornår

Åben torsdag-søndag 10-18

Hvor meget

For priser se her

 

Puff’s Funtasia Legeland i Rødovre

Hvad

Puff’s Funtasia Legeland i Rødovre ligger midt i indkøbscenteret Rødovre Centrum. I det indendørs legeland kan børnene underholdes og udfordres med de mange trampoliner, rutsjebaner, klatrestativer, boldbassiner og meget mere. Om fredagen får legelandet endda besøg af selveste Puff, hvilket vækker stor jubel hos de små.

Hvor

Rødovre Centrum 256

2610 Rødovre

Hvornår & hvor meget

For åbningspriser og -tider, se her

 

Se også:

Indendørs legeland i Jylland

Tilføj en kommentar